Print  

Karate er en del af min hverdag

Af Jais J. Kühnell


 
 

Strandtræning ved Charlottenlund Fort

Tilbage i sommeren 2012 var jeg nået til den konklusion, at det var på tide at starte til noget fysisk aktivt. Ud over mine studier i gymnasiet havde jeg et arbejde, der bestod i at stå stille i op til 12 timer ad gangen, så bevægelse var der ikke meget af i mit daglige skema. 


Efter at have rodet lidt rundt med noget løb og svømning, gik det op for mig, at jeg havde behov for noget, der ikke kun var fysisk, men som også havde noget mere at tilbyde.


Kampsport havde altid været en af mine sideinteresser, men mest i en actionfilmssammenhæng. Efter at have læst hist og her om, hvad de forskellige kampsporter indebar, fandt jeg karate som værende det, der passede mest til, hvad jeg ønskede af en aktivitet.


Bambusskov i Kyoto

Træning i klubbens dojo

Så mandag den 20. august mødte jeg op i dojoen i København Karateklub på Frederiksberg til min første prøvetime, og på togturen hjem efter de første af mange 75 minutters sveddrivende træning, gik det op for mig, hvor fedt det havde været og hvor godt, jeg havde det med det.


Jeg fik hurtigt meldt mig ind og købt en gi, og siden da har jeg set frem til hver træning med stor forventningsglæde. Jeg ser ikke det at gå til karate som en sport, men mere som en del af min hverdag, jeg var nødt til at opdage først.