Tilbage i
sommeren 2012 var jeg nået til den konklusion, at det var på tide at starte til
noget fysisk aktivt. Ud over mine studier i gymnasiet havde jeg et arbejde, der
bestod i at stå stille i op til 12 timer ad gangen, så bevægelse var der ikke
meget af i mit daglige skema.
Efter at have rodet lidt rundt med noget løb og
svømning, gik det op for mig, at jeg havde behov for noget, der ikke kun var
fysisk, men som også havde noget mere at tilbyde.
Kampsport havde
altid været en af mine sideinteresser, men mest i en actionfilmssammenhæng.
Efter at have læst hist og her om, hvad de forskellige kampsporter indebar,
fandt jeg karate som værende det, der passede mest til, hvad jeg ønskede af en
aktivitet.
Så mandag den 20. august mødte jeg op i dojoen i København
Karateklub på Frederiksberg til min første prøvetime, og på togturen hjem efter
de første af mange 75 minutters sveddrivende træning, gik
det op for mig, hvor fedt det havde været og hvor godt, jeg havde det med det.
Jeg fik hurtigt
meldt mig ind og købt en gi, og siden da har jeg set frem til hver træning med
stor forventningsglæde. Jeg ser ikke det at gå til karate som en sport, men
mere som en del af min hverdag, jeg var nødt til at opdage først.
