Louise tog mere og mere del i klubbens
aktiviteter og stillede flittigt op til stævner. Her blev det i løbet af få år til
i alt 30 medaljer fordelt på både guld, sølv og bronze. Senere har Louise
tilbragt et par år på det nationale karatelandshold.
Med tiden fik Jan lyst til selv at prøve
kræfter med karaten. I starten var Louise skeptisk og
syntes det var lidt pinligt at have sin far med i klubben. Men siden forbarmede
hun sig over ham.
- Da jeg havde trænet i seks år, og var fyldt 12,
syntes jeg det var ok, at min far begyndte at træne karate, husker Louise.
- Det er fedt at træne sammen, og på den måde
forstå karatens idé. Vi snakker om, hvad karate betyder for os, og hvordan vi hele
tiden kan forbedre os.
- Vi træner to til tre gange om ugen, og nyder
det fællesskab, karaten giver os som far og datter, og ikke mindst samværet med
de andre på holdet, fortæller Jan og Louise i munden på hinanden.
Lige nu træner Louise op til sin næste sortbæltegrad
i december. Ved siden af karaten studerer Louise molekylær biologi på
Københavns Universitet.
- Selvom det er et tidskrævende studie, er karate med til at give masser af energi, fortæller Louise. Jan supplerer med, at han selv oplever karaten som et dejligt frirum fra sin travle hverdag.
