Print  

Karate blev en livsstil

Af Marousca Helqvist

En karateopvisning på en sommerdag på Godthåbsvej i 1993 fik stor betydning for Casper Petersen. Det er indtil videre blevet til 25 års dedikeret engagement i København Karateklub.

Den tiårige Casper vidste på det tidspunkt ikke noget om karate. Men det blev der snart lavet om på, da den daværende børneinstruktør i København Karateklub, Svend Jespersen, fik overtalt Caspers forældre til, at Casper måtte blive medlem og begynde at træne karate.


Det var en ny verden, der åbnede sig for Casper; dels selve glæden ved at træne, men også det usædvanligt gode fællesskab i klubben. Og det var netop fællesskabet der forhindrede, at Caspers overvejelser i løbet af teenagersårene om at stoppe med karaten blev til noget.





Sensei Casper med Sensei Uehara og Sensei Kuramoto, januar 2018
i honbu dojo, Naha, Okinawa.

Det hele var nyt og ukendt
I begyndelsen var det hele nyt og ukendt. Inden den første graduering meldte bekymringerne sig. Hvordan skulle det foregå - var det en enmandsopvisning eller hele holdet samtidig? Heldigvis var det holdgraduering, husker Casper.


Casper vænnede sig dog hurtigt til gradueringerne, og seks år efter, i 1999, fik han sit første sorte bælte - juniorsortbælte. Samtidig fik han tjansen som instruktør for et børnehold sammen med den voksne instruktør, Mikkel Rønne.


I 2001 gik turen til Caspers første international gasshuku - karate-træningslejr, der foregik i Rom. Her kunne Casper fejre sin 18-års fødselsdag sammen med blandt andre sin første karateinstruktør Svend Jespersen.


Fælden Klappede
Langsomt blev Casper mere og mere opslugt af karaten, og fælden klappede endeligt, da den daværende formand for København Karateklub, Martin Bille Hansen, spurgte Casper, om han ville være medlem af klubbens bestyrelse. Den plads udfyldte Casper med glæde.


Frem til 2004 dannede han desuden, sammen med sin navnebror Casper Heinig, parløb som chefinstruktører for klubbens børne- og ungdomsafdeling, hvorefter Casper, i en alder af kun 21 år, blev udnævnt til chefinstruktør for voksenafdelingen, en opgave han bestrider den dag i dag.


I nye lokaler
Året efter, i 2005, blev de lejede lokaler på Mariendalsvej opsagt, og klubben flyttede til sin nuværende adresse på Bernhard Bangs Allé. Det blev tre hektiske måneder med ombygning, indretning og klargøring af de nye klublokaler. Byggeriet faldt sammen med et internationalt gasshuku i Malaga, som også krævede chefinstruktørens deltagelse. Men med en kæmpe indsats af mange af klubbens dedikerede medlemmer - der blev kørt 60 læs byggeaffald på genbrugspladsen - lykkedes det at få de nye lokaler klar til træning.


Snart var de to nye, store dojo'er - træningssale - fulde af glade karate-ka'er, omend faciliteterne i begyndelsen var ret beskedne. Træningsmåtterne udlagt direkte på betongulvene var hårde for kroppen at træne på, og det hele var lidt kaotisk i begyndelsen med de mange opgaver, der skulle løses, før der var lagt rigtige sportsgulve, etableret bade- og omklædningsrum til drenge og piger og mødelokale til bestyrelsen. Sidenhen er lokalerne desuden blevet udstyret med en tredje dojo, helt nye toiletter, caféområde og masser af træningsredskaber i klassisk japansk stil.


Klubben blev snart til ens "barn", som nu efterhånden er blevet voksen, fortæller Casper og erkender, at hans engagement i karaten er en livsstil, der har omkostninger for familielivet. Det er til tider svært for ens omgivelser at acceptere, at karaten næsten altid kommer i første række, f.eks. når der bliver meldt afbud til familiebegivenheder. Det ville være perfekt, hvis posten som chefinstruktør ikke skulle kombineres med et fuldtidsarbejde, erkender Casper, som dog ser det som et privilegium at være del af den allerbedste karatefamilieklub! Vi kender hinanden rigtig godt og ses flere gange om ugen - plus et par gange om året på gasshuku i Nykøbing Falster eller til internationalt gasshuku et sted i Europa, og hver fjerde år på karatens fødeø, Okinawa i Japan.


Sølvbryllupsstemning i dojoen
I år er det så 25 år siden den unge Casper startede på sit liv med karate - en slags sølvbryllup. Det havde han nu ikke tænkt sig at gøre et større nummer ud af. Så han undrede sig over spørgsmålene fra de unge instruktører, der ville vide om han mon havde fødselsdag - der var jo billeder af Casper gennem alle årene på storskærmen i cafeområdet? Han blev dog både glad og rørt, da det var tid til træning med sortbælterne. I dojoen var opsat en æresport med jubilæumsskjold under shinden - en slags karate-alter i dojoen, og alle karate-ka’erne havde flag i håret eller om halsen.


Når det til tider er ved blive for meget for Casper, og opgaverne tårner sig op om ørerne på ham, husker han på alle de glæder, det giver ham at hygge sig med de mange børn, unge og ungdommelige voksne, som han møder hver uge i klubben. Så er det det hele værd!



Sensei Casper gennem tiderne. En flot fyr har han nu altid været.