Gasshuku i Japan (sommer-nyt)

I løbet af sommeren har mange medlemmer og instruktører ikke ligget på den lade side. En gruppe af vores dygtige unge instruktører, Helena, Johan og Victor, startede sommeren op med at lave et to-dages træningsarrangement for en masse karate-interesserede skolebørn, som vi forhåbentlig alle ser på begynderholdet til sæsonstart.

Sommertræningen i klubben har kørt to gange om ugen, hele sommeren igennem, med skiftende instruktører, til stor glæde for alle dem, som ikke har kunnet lade karaten ligge - og det har der heldigvis været rigtig mange som ikke kunne. Tak for den store opbakning!

I slutningen af juli/starten af august var stor gruppe fra klubben af sted til det internationale gasshuku (trænings-samling) i Naha på Okinawa i Japan. Turen bød på mange timers træning sammen med ca. 1300 karate-kaer fra hele verden. Samtidig fejrede vi også vores organisations 40-års jubilæum. Se billeder fra turen i fotoalbummet.
« Tilbage