Den 5. januar 2013 overnattede ungdomsholdet i klubben. Arrangementet varede fra kl. 12 middag til samme tid næste dag.
Vi startede som altid med at dele flyers ud til beboerne i klubbens område. Bagefter gik vi trætte og ‘udmattede’ hjem til klubben, hvor der ventede os kage og saftevand. Casper, Ken og Nicklas havde forberedt fire lege for os! Den første gik ud på at være sammen to og to, for så at guide sin partner, der havde bind for øjnene, gennem en forhindringsbane. Der måtte kun guides gennem snak - ingen fysik kontakt. Selvfølgelig dystede to hold mod hinanden om at gøre det hurtigst.
Øl-stafet og høvdingebold