Print  

At slås på den gode måde

Af Marousca Helqvist

Igen i år havde Ferieavisen inviteret børn på Frederiksberg til at opleve karate i to dage. Det gjorde de i København Karateklubs lokaler, hvor instruktørerne Malin og Hannah tog imod de forventningsfulde børn. 





I de to dage oplevede 14 børn karate under kyndig instruktion af Malin og Hannah. Som Silke og Liva udtrykte det, ”det er en sjov måde at få nye venner på."


Mathias og Gustav, begge på otte år, var enige, men supplerede med, at det også er godt at kunne bruge det til at forsvare sig, hvis man en dag skulle få brug for det. 


Maria og Dicte syntes det var godt at lære nye ting som spark og "at slås på den gode måde."


Og så er det sejt at gå til karate, tilføjede de.


Instruktørerne Malin og Hannah fortæller, at børnene er gode, de vil være med og giver den fuld gas, selvom de ikke helt har styr på teknikkerne endnu. De er engagerede og energiske, og det er netop også hvad karate handler om, siger de to instruktører inden næste del af træningen forsætter.


Tekst og billeder: Marousca Helqvist