Print  

'Man kan forsvare dem der bliver moppet'

Af Marousca Helqvist



De to første dage i skolernes sommerferie åbnede København Karateklub dørene for unge Frederiksberg-borgere på 7-10 år. De skulle opleve lidt af, hvordan det er at træne karate.


Tre af klubbens dygtige, unge instruktører, Malin, Olivia og Helena, havde planlagt de to dages aktiviteter, så der både var tid til den alvorlige side af karatekulturen og lidt sjov og leg.


På den alvorlige side blev børnene introduceret for hvordan man færdes i klubben, hvordan man går ind og ud af dojoen (træningssalen), hvordan man hilser på hinanden og andre japanske traditioner.


Og så var der ellers tid til at lave en masse sjove karatelege, og til sidst at se en karatefilm med guf og hygge.




Efter de to dages karateoplevelser var der stor begejstring fra deltagerne.


Skal man lave kampsport som på film, må man træne hårdt, siger to brødre, Sebastian og Victor Dines, i munden på hinanden med et smil. Men man hygger sig også mens man lærer alt muligt som spark, kamp, løb og sjove ting. Man bliver hurtigt stærk, og så lærer man parader, så man kan forsvare sig selv og andre. Vi kan også hjælpe andre børn, hvis de er blevet moppet.


Esther på otte år kan rigtig godt lide at bevæge sig, og det gør man jo i kampsport, tilføjer hun. Esther er overbevist om, at hun skal gå til karate efter sommerferien.


Solvej på syv mener også, at parader og spark kan bruges i nødsituationer.


Maren på otte år er enig i at selvforsvar er godt, hvis man for eksempel ikke kan løbe og står i et hjørne. Vi har lært rigtig meget, fortæller Maren, der er den yngste af tre søskende. Hendes to storesøstre, Malin og Hannah, er sortbælter og har både trænet og undervist i mange år i klubben. Nu vil Maren også være med i karatefamilien.


Olivia, den ene af intro-kursets instruktører, synes det var en rigtig god oplevelse af undervise børnene. Jeg kunne hurtigt mærke en entusiasme og interesse for karaten samtidig med, at venskaber opstod lynhurtigt, fortæller hun. Det var utroligt at se børnenes udvikling mentalt og fysisk samtidig med, at der var plads til leg og sjov. Det var skønt at se selvtilliden sprede sig i kroppen hos børnene, når det endelig lykkedes at sparke en pude langt væk, og at se dem samarbejde under forhindringsbanen.




 

Malin er enig, og synes det har været godt at have åbnet nogle børns øjne for karate. Som børnene siger, er karate en måde at forsvare sig på. Til det formål skal man bruge en masse simple basisteknikker, som vi prøvede at formidle på en sjov måde.


Blandt andet lærte vi dem at sparke ved at gøre det til et spil. De skulle sparke puder så langt væk som muligt. Den der fik sparket puden længst væk med mest kraft i, havde vundet. Så længe de kan deres parader, stød og spark, så står de lige det stærkere, hvis de en dag kommer i den uheldige situation at skulle forsvare sig selv.


Forhåbentligt har vi nu åbnet en masse børns øjne for karate, både som en måde at forsvare sig på og som et sjovt, og hyggeligt fællesskab, siger Malin.


Der var en god stemning blandt børnene og vi kunne se deres store interesse for at høre om vores traditioner i karate, fortæller Helena.


Børnene viste også masser af engagement for at lave teknikkerne bedst muligt. For eksempel arbejdede vi med at lave frontspark, som på japansk hedder ’mae-geri’. Her skulle de sparke både teknisk rigtigt og hårdt igennem på puderne. Det var skønt at se, hvordan de gik op i at sparket skulle sidde midt på puden, og at der samtidig var kraft på.