25 års jubilæum

Tak for et helt og aldeles uforglemmeligt jubilæum!Over 200 deltagere fra alle IOGKF klubberne deltog i gasshukuet i Mariendalshallen. Den store deltagelse gjorde det til en oplevelse, at svede i 5 timer under den kyndige vejledning af vores 4 bedste instruktører, Sensei Henrik, Sensei Jan, Sensei Britt og Sensei Jakob.Til den efterfølgende reception og fest deltog et overvældende antal gæster, over 100. Vi blev utrolig glade for at se nuværende og gamle medlemmer samt alle vores venner fra vores forskellige søster klubber. Det var en oplevelse at fejre dagen sammen med jer.

Billeder fra dagen kan ses i fotoalbummet.

For at opsummere hele lørdagen tror jeg roligt jeg tør sige, at den har betydet al verden for klubben. Det har den i hvert fald for rigtig mange af os!

Tusind tak for jeres store opbakning og tusind tak til jer, som hjalp med at gøre dagen mulig!