Dojo-etikette

● Når man træder ind i dojo'en, bukker man for shinden og siger: ONEGAI SHIMASU", som betyder: "Vær rar at hjælpe mig", eller OSS", klart og tydeligt.
● I klubben tiltales chefinstruktøren og andre med 3. dan og derover med "SENSEI" (lærer). Alle andre instruktører og assistenter tiltales med "SEMPAI".
● Man hilser altid på instruktører og sortbælter med et buk og ordene "OSS".
● I klubben hilser alle karate folk hinanden med "OSS" i stedet for "goddag" og "farvel".
● Ordet "OSS" bruges også i dojo'en i stedet for "ja".
● Når man skal træne sammen to og to, bukker man først for hinanden med ordene "ONIGAI SHUMASU" eller "OSS". Når man er færdig med samarbejdet bukker man med ordene "ARIGATO GOZAIMASU" (tak for hjælpen) eller "OSS".
● Klubben må ikke betrædes med sko. Disse sættes i pæn orden ved indgangen.
● Man lader altid instruktører og sortbælter komme ind eller ud først.
● Både finger- og tånegle skal altid være kortklippede, for at undgå skader, når man træner sammen.
● Man bør bestræbe sig på, altid at holde sin gi ren og optræde velsoigneret. Træn derfor altid i en ren gi i dojo'en.
● Gi'en skal altid bære brystmærke.
● Så længe man har gi overdelen på, skal man beholde sit bælte på.
● Tyggegummi, sodavand m.m. er forbudt under træningen. Syngen og fløjten i dojo'en er ligeledes forbudt.
● Husk at lægge ure, ringe, smykker o. lign. under træningen.
● Når instruktøren kalder "SHOGU", stiller man op med 10 i hver række og hælene samlet.
● De højst graduerede skal altid stå længst til højre.
● Når der bliver sagt "SEIZA" sætter man sig ned i meditations-stillingen. Eleven længst til højre sætter sig først, dernæst nr. 2 og nr. 3 osv. (som når en stribe domino-brikker vælter).
● Når instruktøren råber "MOKUSO" lukker man øjenene og trækker vejret gennem næsen og forsøger, at opnå den fulde koncentration. Ved ordene "MOKUSO YAME" åbner man igen øjnene. Når instruktøren siger "SHINDEN NI REI" bukker man for shinden.