Kakie

Af Sensei Casper Petersen, chefinstruktør for København Karateklub

Vær opmærksom på at nogle billeder mangler - siden er under ombygning.
Som opgave til min 5. dan-graduering fik jeg følgende udfordring:
”Du skal skrive en afhandling om kakie - som kan bruges på den nye IOGKF hjemmeside. Gerne med illustrationer eller billeder.”
Jeg har derfor vægtet, at min opgave både dækker kakie som begreb/træningsform samt praktiske øvelser. Derudover er teksten målrettet så den kan forstås af karate-ka’er på alle niveauer.

Illustration

Kakie, som betyder ”skubbende hænder” er en af de grundlæggende træningsformer i Okinawa Goju-Ryu. Kakie er desuden en af Goju-Ryu's former for kumite eller kamptræning, hvor man fokuserer på nærkamp.
Denne form for nærkamp kommer oprindelig fra Kina. Ifølge historien kom kakie til Okinawa fra Fuzhou i Kina via Kanryo Higaonna Sensei, som havde lært denne træningsform af sin mester Ryu Ryuko.
Chojun Miyagi Sensei fortalte engang sin elev An’ichi Miyagi Sensei, at kakie var at betragte som Goju-Ryus sande form for kumite. Når to karate-ka’er kæmper mod hinanden med spark og stød, er de ofte et stykke fra hinanden.
Men da modstanderne sædvanligvis vil søge at komme ind på livet af hinanden, er det vigtigt at have trænet kakie, hvor man altid er tæt på sin modstander og desuden er i konstant berøring. Igennem denne berøring mærker man, hvor sin modstander befinder sig og fornemmer, hvad han/hun har tænkt sig at gøre.
Ved at forudsige modstanderens bevægelser kan man derudfra udvikle sit angreb, f.eks. ved at man trækker sin modstander fremad og ud af balance. Hvorefter man så vil kunne angribe med Nukite Zuki mod  øjnene.
At skubbe, trække, lave hånd- og armlåse, samt at bryde en modstanders angreb ved at bruge dennes egen kraft, er alt sammen en del af at træne kakie. Når man træner ofte, er man med til at udvikle et højt niveau af sine teknikker.
For den nye eller mindre rutinerede karate-ka vil kakie være en vanskelig træningsform, men efterhånden som man vender sig til bevægelsen og opbygger styrke, udvikler man også sine teknikker til at kunne bruges i en bred vifte af situationer. Ifølge Morio Higaonna Sensei er træning af kakie næsten lige så vigtig som Sanchin, Hojo Undo og Kata.

Illustration

Sanserne

I nærkamp er det sværere at undvige og parere angreb, end det er når man kæmper med afstand til ens modstander. Dette skyldes, at angrebene er sværere at se, fordi man er tættere på hinanden og fordi teknikkerne bliver kortere og hurtigere, hvilket forkorter reaktionstiden væsentligt. Det er derfor vigtigt, at man i sin træning af kakie udnytter såvel syns-, høre- og følesansen.

Synet er en naturlig del af enhver kampsituation, fordi det oftest er vores primære kilde til viden om vores modstander, samt til at vurdere og reagere på forskellige former for angreb. Dog skal man altid kombinere synet med de informationer, som man får via ens øvrige sanser. Derved udnytter man til fulde alle de informationer, man får om sin modstander. Derved nedsættes ens reaktionstid og chancen øges for, at man vælger det bedste forsvar mod det angreb, som kommer.

Illustration

Sensei Higaonna og Sensei Nakamura træner kakie. Hørelsen er central, når man træner kakie. Når man træner kakie er det vigtigt, at ens åndedræt er lydløst. Når man træner kaishugata, som er alle kata’er på nær åndedrætskaterne (Sanchin, Kanryo Senseis Sanchin og Tensho), er det vigtigt, at man ikke kan høre vejrtrækningen under teknikkerne.
Det samme gælder under kakie-træning. Kakie træning er som sagt nærkampstræning, og da afstanden til modstanderen derfor er lille, er det vigtigt ikke at afsløre sig selv ved de lyde man giver fra sig. Derudover gør en lydløs vejrtrækning det også muligt for os at lægge ekstra mærke til vores modstanders vejrtrækning og derigennem få viden om eventuelle angreb.

Følesansen er helt essentiel i træningen af kakie. Den intensitet man mærker gennem berøringen med sin modstander er noget helt særligt. Igennem denne berøring gør det det muligt for os, at mærke allerede de første anslag til et eventuelt angreb.
Derudover gør berøringen det også muligt for os at mærke, hvornår vi kan sætte et eventuelt modangreb ind, samt hvordan vi bedst muligt udnytter modstanderens kraft. Uanset om vi ønsker at bryde en modstanders angreb, eller for eksempel at trække ham ud af balance, så er den viden vi får via berøringen vital.
Den viden vi får fortæller os, hvornår det vil være det bedste tidspunkt til at bryde modstanderens angreb, dirigere det forbi kroppen eller trække modstanderen ud af balance. Derefter kan vi foretage vores modangreb.
Hver af de tre sanser spiller altså en stor rolle i træningen af kakie. Som udøver er det derfor vigtigt, at være opmærksom på alle tre sanser for at opnå det bedst mulige udgangspunk for at kunne forsvare sig selv i nærkamp.
Hvad træner jeg?
For at opnå en god kakie-træning er der nogle delkomponenter, om det er særlig vigtigt at træne. Disse er balance, god holdning, kontrolleret vejrtrækning, en høj grad af opmærksomhed, grounding, fornemmelse for tanden og styrke. Udbyttet af kakie-træning er rigt, da man ikke udelukkende træner sine evner i nærkamp, men også træner:
- stabilitet. Man skal have fødderne solidt plantet i gulvet, så man har god kontakt med gulvet (grounding). Man skal have et stabilt fundament, hvor man er løs i knæene og får sin kraft fra tanden. Uden denne stabilitet er det ikke muligt at være afslappet i overkroppen, så man kan bevæge sig frit og hurtigt reagere på eventuelle angreb.- arbejde med kraft. Arbejde med at kunne absorbere kraften fra et angreb eller at dirigere den væk, samt at aflevere sin egen kraft i et modangreb.- muchimi. Da man er i konstant berøring med sin modstander, dels i selve kakie-bevægelsen og dels i arbejdet med ens eget modangreb. Muchimi giver os den klæbrige fornemmelse, som er vigtig, da den giver os en høj grad af kontrol når vi arbejder med vores modstander.- styrke. Grundet den konstante modstand armene imellem, vil man naturligt komme til at arbejde med sin styrke. Rå styrke er dog ikke en forudsætning, men selvfølgelig en fordel, fordi styrke hjælper en til at kontrollere sin modstander og foretage et effektivt modangreb. Man skal desuden altid være fokuseret på at udnytte den energi, som ens modstander demonstrerer i kampsituationen.
Fundamentale kakie-øvelser
I det følgende vil jeg beskrive nogle af de fundamentale øvelser i træningen af kakie. Ved første øjekast kan øvelserne virke utrolig simple, da der ikke er nogen avancerede kihon teknikker eller nedtagninger, men formålet er udelukkende at vise de basale øvelser, som den erfarne karate-ka kan forfine teknisk set og desuden udbygge med andre teknikker. Ved at gå i dybden med alle de ovenstående punkter vil man opnå en helt anden grundforståelse for kakie. Før man arbejder videre med diverse kihon teknikker og nedtagninger forudsættes det at det basale er på plads, da det danner hele grundlaget for at kunne arbejde videre med ens kakie.

Kakie-forberedende øvelse: Kake-uke ► Shuto-uchi

Kakie-forberedende øvelse, hvor man dels træner Muchimi, kime og varmer håndled m.m. op. Man står i forskudt Heiko-dachi med den fod forrest hvis arm udfører teknikken. Armene/håndleddene skal være klistret til hinanden under hele øvelsen. Knæene skal være løse. Hver gang man udfører henholdsvis Shuto-uchi eller Kake-uke laver man et træk samtidig med at man spænder op i tanden.
Kakie-forberedende øvelse: Kake-uke ► Shuto-uchi med begge hænder
Udføres som anført ovenfor, blot med to hænder.
Cirkulær-kakie
Underarmene/håndleddene er klistret til hinanden under hele øvelsen. Man står i forskudt Heiko-dachi med den fod forrest hvis arm udfører teknikken. Den ene skubber Shotei-zuki frem mod modstanderens Solar Plexus (Suigetsu).
Modstanderen undviger angrebet ved trække med håndryggen samt dreje i hoften. Lige så snart angrebet er undveget skubbes ens egen hånd tilbage mod modstanderens Suigetsu. Den cirkulære form for kakie menes at være den oprindelige form for kakie, som Kanryo Higaonna Sensei tog med sig tilbage til Okinawa.
Cirkulær-kakie med skub mod kroppen
Udgangspunktet er det samme som i øvelsen før, her træner man, hvordan man skubber modstanderen baglæns/ud af balance.
Cirkulær-kakie med træk ud af balance
Udgangspunktet er det samme som i øvelserne før, her træner man hvordan man trækker modstanderen ud af balance. Når modstanderen angriber med Shotei zuki, undviges angrebet fortsat ved at trække med håndryggen samt at dreje i hoften. I bevægelsen drejer man hånden til Hiki-uke og trækker modstanderens arm forbi kroppen.
Cirkulær-kakie med træk ud af balance med to hænder
Udgangspunktet er det samme som den forrige øvelse. Til forskel fra før trækker man er med to hænder. Dobbelt-teknikken sikrer bedre kontrol over modstanderen samt yderligere kraft til at kunne få modstanderen ud af balance med. Dette er især vigtigt, hvis der er stor tyngdeforskel på modstanderne.
Cirkulær-kakie med brydning af teknik samt skub ud af balance
Udgangspunktet er det samme som øvelserne før, her træner man at bryde modstanderens angreb for derefter at skubbe modstanderen ud af balance. Når modstanderen angriber med Shotei Zuki, bryder man dennes angreb ved at ens egen frie hånd trækker modstanderens arm ud til siden.
Det er vigtigt at bryde modstanderens angreb så tidligt som muligt. På den måde behøver man ikke at bruge kræfter på at trække modstanderen væk, men har snarere mulighed for at udnytte dennes kraft til at "dirigere" hans/hendes angreb forbi ens krop. Lige så snart modstanderens angreb er fjernet, skubber man denne ud af balance med et Shotei Zuki i Suigetsu.
Traditionel kakie  
Underarmene/håndleddene er klistret til hinanden under hele øvelsen. Ens modsatte hånd ligger med tommelfingeren trykket ind mod Suigetsu og med mellemrum mellem tommel- og pegefingeren. Mellemrummet skal være så stort, at der er plads til ens modsatte hånd hver gang, at man modtager denne. Set fra siden skal den skubbende bevægelse foregå i en bue, hænderne skal hver gang bevæge sig "over bjerget".
Selve bevægelsen skal foregå frit, dvs. at der skal være en let modstand armene imellem, men ikke en overdreven modstand, som man ofte kan opleve. Denne form for kakie er den form, som er blevet udviklet på Okinawa med udgangspunkt i den viden som Kanryo Higaonna Sensei bragte med hjem fra Kina. Denne form for kakie er i dag et af kendetegnene på Okinawa Goju-Ryu Karate-Do.
Traditionel-kakie med tryk nedad
Udføres som nævnt ovenfor, dog trykker man ens hånd "igennem" modstanderen, ned mod gulvet bag denne. Trykket starter allerede, når hånden er på toppen "af bjerget". Trykket vil få de fleste ud af balance, enkelte vil endda miste balancen helt og falde pga. manglende stabilitet.
Traditionel-kakie med tryk ligefrem
Udføres som nævnt tidligere, her trykker man ens hånd "igennem" modstanderen ligefrem imod Suigetsu. Trykket vil gøre, at modstanderen mister balancen og rykker sig baglæns.
Traditionel-kakie med tryk opad
Udføres som nævnt tidligere, her trykker man modstanderens hånd lidt længere ned end til Suigetsu, den øgede spænding bruges til skubbe ens hånd "igennem" modstanderen opad mod loftet bag denne. Skubbet opad vil gøre, at modstanderen mister balancen og tager nogle skridt baglæns.
Traditionel-kakie med træk ud af balance
Udføres som nævnt tidligere, her træner man at trække modstanderen ud af balance. Når modstanderen angriber på vej "ned ad bjerget", undviges angrebet ved at trække med håndryggen samt at tviste i hoften. I bevægelsen drejer man hånden til Hiki-uke og trækker modstanderens arm forbi kroppen.
Traditionel-kakie med træk ud af balance med to hænder  
Udføres som nævnt tidligere. Til forskel fra den forrige øvelse trækkes der her med to hænder. Dobbelt-teknikken sikrer bedre kontrol over modstanderen samt yderligere kraft til kunne få modstanderen ud af balance. Dette er især vigtigt, hvis der er stor tyngdeforskel på modstanderne.
Udføres som nævnt tidligere, her træner man bryde modstanderens angreb for derefter at skubbe denne ud af balance. Når modstanderen angriber med Shotei Zuki, bryder man modstanderens angreb ved at ens frie hånd trækker dennes arm ud til siden.
Det er vigtigt at bryde modstanderens angreb så tidligt som muligt således, at man ikke at trækker armen væk, men derimod udnytter modstanderens kraft til at "dirigere" dennes angreb forbi ens egen krop. Lige så snart modstanderens angreb er forhindret, skubber man modstanderen ud af balance med et Shotei Zuki i Suigetsu.
Traditionel-kakie med træk ud af balance samt skub  
Udføres som tidligere nævnt, modstanderen trækkes ud af balance med Hiki-uke. Så snart modstanderen er ude af balance skubber man med ens frie hånd på rygmusklen modstanderen væk.

Traditionel-kakie med træk ud af balance samt skub med begge hænder
Udføres som tidligere nævnt, modstanderen trækkes ud af balance med Hiki-uke. Så snart modstanderen er ude af balance skubber man med begge hænder på rygmusklen modstanderen væk.
Traditionel-kakie med to modstandere
Udføres som den traditionelle-kakie, her bruger man begge hænder til at lave kakiebevægelsen. For ikke at blive overvældet over, at arbejde med to modstandere skal man huske konstant at modtage modstanders kraft med tanden samt at få ens egen kraft fra tanden. Med to modstandere kan man hurtigt komme til kun at arbejde med overkroppen, hvilket er vigtigt at undgå.
Alternative træningsmetoder
Ovenfor er gennemgået nogle af de basale øvelser, som man bør være bekendt med og helst mestre til et vist niveau. Ud over disse findes der et hav af metoder til at kunne forfine sin kakieteknik på, det er egentlig kun fantasien som sætter grænserne. Af eksempler kan nævnes:
- kakie med bevægelse frem ved angreb og tilbage når man modtager, det kan være bevægelse i f.eks. heiko-dachi eller neko ashi-dachi.
- kakie med bind for øjnene, hvilket tvinger en til at skærpe blandt andet hørelsen og følesansen.
- kakie i grupper af tre hvor tredje manden har fokus på at tjekke de to andres holdning, grounding, vejrtrækning osv.
- kakie uden overdel. Dels vil det afsløre ting som gien ellers skjuler og dels vil det udfordre yderligere i forbindelse med udførelsen af angreb og modangreb da man ikke længere har gien at gribe fat i.
Sammenfatning
Uanset niveau vil man altid få et stort udbytte af at træne kakie. Kakie-træningen er så alsidig, at det ikke kun gavner ens evne til at forsvare sig selv i nærkamp, men også de fleste andre aspekter af ens karate.
Det skyldes, som tidligere nævnt, den brede vifte af ting, som vi træner, når vi laver kakie. Her i blandt at arbejde med tanden, muchimi, åndedræt osv. alle ting som vi benytter os af i kata såvel som hojo undo.
Ved kontinuerlig træning af kakie vil man ikke kun opdage, at ens evne til at læse en modstander bliver bedre, men også hvor stor en palet af teknikker, man har til sit kakie-arbejde.