Idrætspris til sensei Casper
Chefinstruktør sensei Casper Petersen, København Karateklub blev den 25. marts 2010 ved Frederiksberg Idrætsunions (FIU) repræsentantskabsmøde i Frederiksberghallerne hædret med Nordeafondens Idrætslederpris på 15.000,- kr.
Sensei Casper Petersen fik prisen for sin store, utrættelige og altid positive indsats i klubben, og fordi han på forbilledlig vis gennem flere år har udfyldt det ansvarsfulde og krævende job som chefinstruktør i København Karateklub. Casper er i det daglige en af hjørnestenene blandt de mange frivillige, der gør klubbens aktiviteter og resultater mulige. Dermed er Casper rollemodel for mange unge mennesker på Frederiksberg. Han er - som det blev fremhævet ved tildelingen - trods sin unge alder en fornem ambassadør for vores klub såvel som for karate i det hele taget.
Om sensei Casper PetersenAlder 26 år, uddannet lærer. Medlem af København Karateklub siden 1993. Titel af Sensei og 3. dan inden for Okinawa Goju Ruy Karate - en milepæl kun få karateudøvere opnår i deres karatekarriere – han forbereder sig pt. på 4. dan prøven som foregår i København i sommer.Chefinstruktør med bl.a. hovedansvar for træning i klubben og ledelse af klubbens mere end 25 frivillige instruktører.
Om København Karateklub
Klubben er med sine mere end 300 medlemmer Danmarks næststørste karateklub. Klubben har egnetrænings- og klubfaciliteter med 2 fuldt udstyrede dojoer med sportsgulv, spejle og shind, opvarmningsareal, egen café samt administrationslokaler på Bernhard Bangs Allé 27, 2000 Frederiksberg. Vi træner traditionel karate inden for stilarten Okinawa Goju Ruy – ”Den hårde og bløde stil” - og København Karateklub udmærker sig ved at være en breddeklub, som rummer eliten.I 2007 blev klubbenkåret som årets forening af DGI, bl.a. for sit store arbejde med integration af børn og unge med anden etnisk herkomst. Klubben er i det daglige et væsentligt samlingspunkt for mange unge fra lokalmiljøet.
København Karateklub blev etableret i 1985 og kan fejre 25 års jubilæum. Begivenheden bliver bl.a. fejret med vores klubmesterskaber den 10. april 2010 kl. 09-16i Mariendalshallen, Mariendalsvej 21 C, 2000Frederiksberg.
I forbindelse med klubmesterskabet er der opvisningfra nogle af klubbens forskellige hold.
Alle er velkomne til at overvære stævnet og opvisningen.
Med venlig hilsen
Marousca Helqvist
NæstformandKøbenhavn Karateklub